Parring & Drægtighed
På denne side har jeg lidt information fra 2 dyrlæger omkring parringstidspunktet og drægtighedens længde.
Parringstidspunktet
Af dyrlæge Steen Engermann, Virklund Dyreklinik samt netdyredoktor
Hvorfor fastlægge optimalt parringstidspunkt?
Mange ejere af tævehunde har oplevet at stå i den frustrerende situation, at hanhund og tæve ikke vil parre sig på det forventede tidspunkt i tævens brunstcyklus. Dette kan især være et problem, hvis tæven skal til parring hos en hanhund i en anden landsdel eller i udlandet. Du har muligheden for at få bestemt tævens nøjagtige tidspunkt for ægløsning med blodprøve(r) og dermed fastlægge det optimale parringstidspunkt.
Hvornår skal en tævehund normalt parres?
De fleste tævehunde får ægløsning mellem 10 og 14 dage efter løbetidens start - altså knap 2 uger efter at tæven starter "med at bløde". Dette gælder dog langt fra alle tæver! Nogle har ægløsning på et meget tidligt tidspunkt (ex. på 8.dagen) - andre meget sent (ex. på 19. dagen eller senere). Da parringen optimalt skal finde sted 1-2 døgn efter ægløsningen, kan sådanne tæver være svære at få drægtige.
Hvordan fastlægges det optimale parringstidspunkt?
Ved at måle blodets indhold af hormonet progesteron kan man fastlægge ægløsningstidspunktet meget nøjagtigt: I løbetidens start (forbrunsten) er progesteronindholdet lavt, da der endnu ikke har været ægløsning. Ved overgangen til perioden, hvor tæven får ægløsning (selve brunsten), stiger blodets indhold af progesteron til et middelhøjt niveau, da ægløsningen er nært forestående. Umiddelbart efter ægløsningen stiger progesteronindholdet yderligere til et højt niveau. Det anbefales at starte blodprøvningen ca. 7-8 dage efter tævens første dag med blodtilblandet udflåd fra skeden (=start på forbrunst). Er progesteronindholdet i den første blodprøve lavt (d.v.s. at ægløsningen ikke er umiddelbart forestående), undersøges en ny blodprøve 2 dage senere. Er blodets indhold stadig lavt på dette tidspunkt, undersøges en ny prøve 2 dage senere - og så fremdeles, indtil progesteronindholdet stiger.
Er progesteronindholdet i den første blodprøve højt, bør tæven parres med det samme - er indholdet middelhøjt, checkes en ny blodprøve dagen efter, indtil indholdet når op på det høje niveau, der viser, at tæven har fået ægløsning. Det er vigtigt, at man ikke venter for længe med at påbegynde undersøgelserne; hvis den første blodprøve viser et højt progesteronindhold, kan det ikke afgøres om ægløsningen lige har fundet sted eller for flere dage siden. Man kan så risikere, at det optimale parringstidspunkt er forpasset.
I hvilke situationer bør man lade tæven blodprøve?
Er der ulemper forbundet med undersøgelsen?
Det er selvfølgelig en ulempe, at tævehunden skal have taget blodprøverne (normalt 1-8).
Dette er dog kun forbundet med et absolut minimum af ubehag for hunden, og resulterer parringen i blot én ekstra hvalp, er udgifterne mere end rigeligt dækket ind.
Drægtighedens længde!
Af dyrlæge Henning Ingemann, Skibhus Dyreklinik.
Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.
1.+ 2. + 3. uge:
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring. Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17 - 22 dage, er fosteranlæggene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlæget er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben. Der hvor fosteranlæget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de næringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fosteret forbindes med moderkagen via sin navlestreng.
4. uge:
Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge. Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation), kræver det en meget rolig og slank tæve. Drægtigheden kan påvises ved ultalydsscanning fra dette tidspunkt.
5. uge:
I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen. Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder. Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.
6 uge:
Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen. Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang. Der er ikke grund til foderændringer endnu.
7. uge:
I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt. Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe, men ikke i store mængder. Der er ingen fordel i at tæven bliver for tyk før fødslen.
8. uge:
Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres. Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.
9. uge:
Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt. De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30-40 %, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve uden for livmoderen. Tæven bør senest en uge før fødsel introduceres til egnet fødested , allerbedst en velindrettet fødekasse. Her vil hun kunne udfolde noget af den naturlige redebygning, som mange tæver udfører 2-4 døgn før fødslen. Det består i at samle klude sammen og eventuelt flænse og grave i fødekassens bund. Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen. Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen. Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.
Parringstidspunktet
Af dyrlæge Steen Engermann, Virklund Dyreklinik samt netdyredoktor
Hvorfor fastlægge optimalt parringstidspunkt?
Mange ejere af tævehunde har oplevet at stå i den frustrerende situation, at hanhund og tæve ikke vil parre sig på det forventede tidspunkt i tævens brunstcyklus. Dette kan især være et problem, hvis tæven skal til parring hos en hanhund i en anden landsdel eller i udlandet. Du har muligheden for at få bestemt tævens nøjagtige tidspunkt for ægløsning med blodprøve(r) og dermed fastlægge det optimale parringstidspunkt.
Hvornår skal en tævehund normalt parres?
De fleste tævehunde får ægløsning mellem 10 og 14 dage efter løbetidens start - altså knap 2 uger efter at tæven starter "med at bløde". Dette gælder dog langt fra alle tæver! Nogle har ægløsning på et meget tidligt tidspunkt (ex. på 8.dagen) - andre meget sent (ex. på 19. dagen eller senere). Da parringen optimalt skal finde sted 1-2 døgn efter ægløsningen, kan sådanne tæver være svære at få drægtige.
Hvordan fastlægges det optimale parringstidspunkt?
Ved at måle blodets indhold af hormonet progesteron kan man fastlægge ægløsningstidspunktet meget nøjagtigt: I løbetidens start (forbrunsten) er progesteronindholdet lavt, da der endnu ikke har været ægløsning. Ved overgangen til perioden, hvor tæven får ægløsning (selve brunsten), stiger blodets indhold af progesteron til et middelhøjt niveau, da ægløsningen er nært forestående. Umiddelbart efter ægløsningen stiger progesteronindholdet yderligere til et højt niveau. Det anbefales at starte blodprøvningen ca. 7-8 dage efter tævens første dag med blodtilblandet udflåd fra skeden (=start på forbrunst). Er progesteronindholdet i den første blodprøve lavt (d.v.s. at ægløsningen ikke er umiddelbart forestående), undersøges en ny blodprøve 2 dage senere. Er blodets indhold stadig lavt på dette tidspunkt, undersøges en ny prøve 2 dage senere - og så fremdeles, indtil progesteronindholdet stiger.
Er progesteronindholdet i den første blodprøve højt, bør tæven parres med det samme - er indholdet middelhøjt, checkes en ny blodprøve dagen efter, indtil indholdet når op på det høje niveau, der viser, at tæven har fået ægløsning. Det er vigtigt, at man ikke venter for længe med at påbegynde undersøgelserne; hvis den første blodprøve viser et højt progesteronindhold, kan det ikke afgøres om ægløsningen lige har fundet sted eller for flere dage siden. Man kan så risikere, at det optimale parringstidspunkt er forpasset.
I hvilke situationer bør man lade tæven blodprøve?
- Hvis man ønsker så stort et kuld som muligt
- Hvis man skal rejse langt med sin tæve
- Hvis tidligere løbetider har været uregelmæssige (korte/lange, meget/lidt udflåd)
- Hvis tæven ikke har været parringsvillig i tidligere løbetider med parringsforsøg
- Hvis tæven skal parres med en urutineret hanhund
- Hvis tævens alder (eller andre forhold) betinger, at det er sidste mulighed for at få hvalpe
- Hvis man ved, at inseminering bliver nødvendig
Er der ulemper forbundet med undersøgelsen?
Det er selvfølgelig en ulempe, at tævehunden skal have taget blodprøverne (normalt 1-8).
Dette er dog kun forbundet med et absolut minimum af ubehag for hunden, og resulterer parringen i blot én ekstra hvalp, er udgifterne mere end rigeligt dækket ind.
Drægtighedens længde!
Af dyrlæge Henning Ingemann, Skibhus Dyreklinik.
Drægtighedens længde er hos hund i gennemsnit 63 dage. Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang. Hvis man regner med gennemsnittet på 63 dage, svarer dette til 9 uger, og i det følgende beskrives hvalpens udvikling uge for uge - fra ægget er blevet befrugtet, og til hvalpen bliver født.
1.+ 2. + 3. uge:
Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, også kaldet morula-stadiet, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen. I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervægen, men flyder frit omkring. Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17 - 22 dage, er fosteranlæggene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlæget er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for og bagben. Der hvor fosteranlæget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen. Igennem moderkagen, der også kaldes placenta, tilfører tæven de næringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fosteret forbindes med moderkagen via sin navlestreng.
4. uge:
Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge. Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen (palpation), kræver det en meget rolig og slank tæve. Drægtigheden kan påvises ved ultalydsscanning fra dette tidspunkt.
5. uge:
I denne uge formes øjenlågene, og følehårene på overlæben og over øjnene anlægges. Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling. I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen. Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder. Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.
6 uge:
Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne. De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer. I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen. Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang. Der er ikke grund til foderændringer endnu.
7. uge:
I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt. Foderet bør fra nu af være specialfoder til drægtige tæver/hvalpe, men ikke i store mængder. Der er ingen fordel i at tæven bliver for tyk før fødslen.
8. uge:
Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres. Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.
9. uge:
Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt. De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30-40 %, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde. Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve uden for livmoderen. Tæven bør senest en uge før fødsel introduceres til egnet fødested , allerbedst en velindrettet fødekasse. Her vil hun kunne udfolde noget af den naturlige redebygning, som mange tæver udfører 2-4 døgn før fødslen. Det består i at samle klude sammen og eventuelt flænse og grave i fødekassens bund. Skederegionen vil blive stor og slap. Bækkenmuskulaturen afslappes, og hos en del tæver vil der være voldsom mælke spænding flere døgn før fødslen. Umiddelbart før fødslen bliver hun urolig og rastløs, og der vil optræde plukveer eller opblokningsveer. Disse veer presser fosterhinden fra den første hvalp ned i fødselsgangen. Fødselsvejen skal udvides og fosteret skal presses ind i bækkenet før de rigtige presseveer går i gang. I dette forløb vil fosterhinderne på et eller andet tidspunkt briste og indholdet flyde ud af skeden. Man siger at "vandet er gået" og så starter den rigtige fødsel. Opblokningsperioden varer typisk 4-6 timer, men kan i sjældne tilfælde vare et døgns tid.